Skriblerier om store og små begivenheder i vores liv
Sommerferien bød på en uges tur til Holland, Egmond Ann zee. Her boede vi i en fin lille bungalow på en campingplads.
På pladsen holdt kaninen Koos til. Den forelskede begge unger sig i.
Efter Holland gik turen til Luxembourg for at besøge familien dernede.
Vi havde en skøn og tiltrængt ferie! Tak til Luxerne for gæstfrihed.
Liva blev 3 år og er blevet et stort børnehavebarn.
Hun nød dagen i fulde drag. Nok den første fødselsdag hun virkelig har forstået hvad det gik ud på.
Selve fødselsdagen blev brugt på en tur i Legoland. Dagen før blev hun fejret af familie og venner.
Anton blev 1 år og det blev fejret stort af familie og venner. Der blev også holdt en lille fødselsdag for dagplejen.
Anton fik mange fine gaver, og især dem med hjul på hittede 🙂
Dejlige unger, der tumler og leger med hinanden. Det er vist med at nyde det inden søskendekærlighed bliver til søskendehad 😉
Denne sommer (2010) havde vi 4 uger hjemme sammen allesammen. Den ene uge lejede vi sommerhus i Veddinge bakker, tæt på Fårevejle. Vi var super heldige med vejret, og nød en uge med afslapning og masser af ture til stranden.
Anton havde lige været indlagt med astmatisk bronkitis ugen forinden. Så han fik maske, mens vi var afsted…noget Liva synes var meget spændende. Sommerhuset blev også det sted, hvor Anton lærte at krybe omkring, ca 7 en halv måned gammel. Godt gået Anton 🙂
Vi var mest bare i sommerhuset og på stranden tæt ved. Men det blev også til en tur i Odsherred Zoo (hvor Liva højlydt bemærkede at det lugtede af lort!) og en tur til Rørvig havn.
Så blev vores ‘store’ pige 2 år. Det blev fejret med en masse gæster på dagen og RIGTIG mange gaver. Hun hyggede sig og nød opmærksomheden og alle gaverne.
Hun fik en masse duplo og ting til dukkerne (højstol, pusletaske, autostol osv) og en sansegynge, juniorseng og løbecykel.
Så kom dagen for Antons barnedåb d. 12/4-10. Vi var noget bekymrede for hvordan vores lille følsomme fyr skulle klare sådan en dag.
Med vilje havde vi ventet til Anton var over 4 mdr, så han forhåbentlig ville være ovre sin blodmangel. Og det passede også så fint at vi blev endelig afsluttet fra Skejby 2 uger før.
Dagen blev god! Vi havde valgt at holde det ude for at kunne slappe helt af. Anton klarede det sådan nogenlunde.
Han var lidt utryg i kirken, brød sig slet ikke om musikken. Og da vi kom ud på feststedet var han noget urolig og kunne slet ikke falde i søvn. Til sidst gik farmand en tur med ham og han faldt i søvn og vågnede først til desserten. Han var frisk og glad resten af tiden.
