Denne sommer (2010) havde vi 4 uger hjemme sammen allesammen. Den ene uge lejede vi sommerhus i Veddinge bakker, tæt på Fårevejle. Vi var super heldige med vejret, og nød en uge med afslapning og masser af ture til stranden.
Anton havde lige været indlagt med astmatisk bronkitis ugen forinden. Så han fik maske, mens vi var afsted…noget Liva synes var meget spændende. Sommerhuset blev også det sted, hvor Anton lærte at krybe omkring, ca 7 en halv måned gammel. Godt gået Anton 🙂
Vi var mest bare i sommerhuset og på stranden tæt ved. Men det blev også til en tur i Odsherred Zoo (hvor Liva højlydt bemærkede at det lugtede af lort!) og en tur til Rørvig havn.