Posted in Fælles, Hygge, Leg, Liva

Gyng gang!

Så er Livas gynge endelig kommet op (en julegave). Og vi kan nu praktisk talt ikke gå forbi skuret uden at pigebarnet vil gynge! Og hold op hvor kan hun skrige højt, når hun ikke får sin vilje! Ja og når hun bliver taget op af gyngen igen! Den ene dag gyngede vi så længe, at hun faldt i søvn i gyngen 

Posted in Anton, Fælles, Liva

Søskendekærlighed

Så er der lige et par billeder af to dejlige børn. Liva er stadig meget interesseret i sin lillebror og han får alle de krammere og dejlige våde kys, som han kan holde til 

Posted in Fælles

Sne sne sne!

Sikke en masse sne vi kan præstere her i Silkeborg i år. Vi nyder det flotte landskab og har købt en kælk til Liva. Det er et hit. Kulden er dog ikke et hit for Liva :-)! Så kælketurene må gøres korte!

Posted in Anton, Fælles, Rhesusimmunisering

Endnu engang blod til den lille fyr

Efter en lav blodprøve tirsdag og efterfølgende snakke med Skejby blev der planlagt endnu en blodtransfusion onsdag.

Sidste gang han var forbi Skejby tog det ca 7 timer til han var hjemme igen. Vi havde derfor regnet med at kunne nå tilbage i tide til at hente Liva hos dagplejen…

Planen havde også holdt hvis ikke hans journal var bortkommet med flere timers ekstra ventetid som et resultat deraf. Heldigvis havde faster Nina mulighed for af hjælpe(mange tak!!!)

Posted in Anton, Fælles, Rhesusimmunisering

Anton får blod igen..

Anton var blevet meget bleg henover weekenden, og søndag begyndte han at spise mindre og være meget sløv.

Så vi havde en ide om, at hans blodprocent var lav, da vi tog til blodprøvekontrol på Silkeborg Sygehus mandag formiddag. Vi havde dog ikke forventet, at den var så lav; 3.7! Så lægerne i Skejby ville gerne se Anton i dag til transfusion. Som sædvanlig flaskede det hele sig fantastisk for os, da Liva var blevet syg også. Derfor blev Per hjemme hos hende mens Anja og Anton drog til Skejby sygehus.

7 timer senere er vi hjemme igen og alt er gået fint. Anton har nu fået farve i kinderne igen 🙂 Vi håber, at han snart begynder selv at danne røde blodlegemer, så han ikke skal have flere blodtransfusioner.